email på brondsted.dk
Denne side findes på webadressen minmail.brondsted.dk. Denne adresse er noget nemmere
at huske end de adresser, som vores webhotel (som i øjeblikket er unoeuro.com) har bestemt vi skal bruge.
Derfor linker jeg nedenfor til disse adresser på webhotellet, og denne side vil blive opdateret,
hvis vi f.eks. skifter webhotel.
Læs/send webmail: gå til webmail.unoeuro.com
Du logger ind med din emailadresse og din adgangskode. Hvis din emailkonto er sat op
til at sende videre til en anden emailkonto og straks efter videresendelsen at slette
de indgående emails, vil du naturligvis ikke finde nogen emails her. Din postkasse vil
ganske enkelt være tom!
Ændre adgangskode: gå til www.unoeuro.com/services/mail.password.php.
Det er vigtigt, at du straks efter at være oprettet som emailbruger på brondsted.dk
ændrer din tilsendte adgangkode. Ellers kan jeg jo læse dine emails uden du opdager det.
Og jeg har det bedst med ikke at kunne gøre det!
Glemt adgangskode: Du må email'e til mig,
tom@brondsted.dk.
Jeg sender dig en ny adgangskode, men du må herefter straks ændre den på
www.unoeuro.com/services/mail.password.php.
Opsætning af din konto på brondsted.dk. Desværre må du email'e til mig på
tom@brondsted.dk. Jeg prøver at få vores webhotel
til at ændre det sådan, at det kan gøres samme sted som du ændrer adgangskoden.
Du har 3 muligheder
- emails sendes videre til en anden emailadresse og slettes fra brondsted.dk
- emails sendes videre til en anden emailadresse, men slettes ikke fra brondsted.dk.
Du skal selv slette dine emails
- ingenting: emails bliver på brondsted.dk (indtil du selv sletter dem) og sendes ikke videre.
Opsætning på din egen PC kan jeg naturligvis ikke sørge for. Hvis du bruger et
program som f.eks. Outlook eller Thunderbird kan du sætte det til at bruge brondsted.dk
som en POP3-server:
- servernavn: mail.brondsted.dk
- brugernavn: din emailadresse
- Vælg om emails skal blive på serveren brondsted.dk eller flyttes lokalt til din PC.
I første tilfælde fungerer det ligesom en IMAP-server (IMAP understøttes
desværre ikke af vores webhotel)
- Vælg en svaradresse ("reply-to address"), f.eks. og vel mest oplagt din adresse på
brondsted.dk
Anbefalede opsætninger.
- Hvis du har en god og stabil emailkonto hos din internetudbyder, f.eks. tdc,
men en "umulig" emailadresse som f.eks. hansnr3097@mail.tdc.dk, vil jeg anbefale følgende:
1) Din konto på brondsted.dk sender videre til hansnr3097@mail.tdc.dk og sletter de
videresendte emails fra brondsted.dk. 2) I dit email-program (der er sat op til at bruge tdc) ændrer du
din "reply-to"-adresse fra hansnr3097@mail.tdc.dk til din adresse på brondsted.dk.
- Hvis du har en god og stabil emailkonto hos din arbejdsgiver, kan du benytte samme
opsætning som ovenfor - hvis altså du ikke har noget imod at blande arbejde og
privatliv sammen. I modsat fald bør du lade dine emails blive på brondsted.dk
og bruge din konto som en POP3 server, ligesom du bruger din arbejdsgivers konto.
Du vil da have to inbox'e i dit emailprogram. Og to forskellige "reply-to"-adresser
- Hvis du kun har en "billig" hotmail eller gmail-adresse, der hæfter reklamer på
de emails du sender, vil jeg anbefale at du simpelthen skifter den ud med din konto på
brondsted.dk. Gratis hotmail/gmail-kontoer tillader ikke at du skifter "reply-to"-adresse til
din email-adresse på brondsted.dk. Der er ingen stor fordel ved at sende videre fra
brondsted.dk til hotmail/gmail. Snarere er det forvirrende hvis du angiver din brondsted.dk
konto som emailadresse og besvarer email med en anden afsenderadresse.
|